Sælg dine genbrugsskatte og støt SGIF samtidig!
Indendørs Loppemarked i Sengeløse hallen lørdag den 24/1-2026.
Køb en stadeplads og sælg ud af ungernes legetøj, dine gamle vaser eller hvad du nu har af genbrugsguld i boligen. Eller måske er du kreativ og laver diverse smukke kreative ting, du gerne vil sælge...?
Du betaler for en stadeplads, men herudover beholder du selv alt, hvad du sælger for på dagen.
Vi tilbyder to forskellige stadeplads-muligheder:
1) Stadeplads inkl. bord, to stole og gratis kaffe/the
Selve pladsen er ca 2 x 3 m. Der vil være opstillet et bord, der er 2 x 1 m. samt to stole (der er mulighed for at hente flere stole, så længe du blot hjælper med oprydningen efterfølgende).
Du er velkommen til at medbringe et tøjstativ, lille reol eller lign, der kan stå ved siden af bordet.
Dug til bordet og andre "hygge-effekter" til din stadeplads skal du selv medbringe. Det samme gælder prisskilte, hvis du ønsker sådanne.
Vær opmærksom på, at der IKKE er strøm til stadepladsen.
2) Børne-stadeplads uden bord (beregnet til tæppe på gulvet) inkl gratis saftevand:
Her er selve pladsen ca 2 x 2 m. Medbring tæppe som dit barn kan sidde og sælge sit legetøj på.
Skal du både have en bord-stadeplads selv og en børnestadeplads til dine børn, så skal vi nok sørge for at I kommer til at være ved siden af hinanden.
Praktisk info:
Du får ved ankomst besked om, hvilken stadeplads du har fået tildelt.
Der kan stilles op fra kl. 08.30 samme dag. Der vil fra dette tidspunkt være gratis kaffe/the.
Som stadeholder har du mulighed for at køre bagom hallen og læsse af ved dobbeltdørene i hallens bagerste ende (der vil være frivillige, der guider, så der ikke kommer bilkø nedad bakken).
Du skal holde din stadeplads åben til kl. 15, så vi sikrer, at der er liv i hallen hele dagen igennem.
Oprydning for stadeholdere sker mellem 15 og 16 (kl. 16 skal du gerne have fjernet alle dine ting, så vores frivillige kan komme igang med nedtagning af borde/stole osv.)
NB: Det er ikke tilladt at sælge mad og drikke fra stadepladserne. Ej heller ulovlige kopivarer.
Vi glæder os til sammen med dig at skabe en hyggelig loppe-dag for Sengeløseborgere og andet godtfolk :-)
Dbh.
SGIF Gymnastikudvalg